Dansk kvindehåndbold mangler ikke talent. Inspirationen til denne artikel kommer faktisk helt tilbage fra 2018, hvor den tidligere landsholdsspiller og nuværende TV 2-ekspert Trine Nielsen argumenterede for, at Danmark burde have et B-landshold. Hendes pointe var blandt andet, at springet fra ungdomslandshold til A-landshold er stort, og at spillerne i laget lige under A-landsholdet har brug for et miljø, hvor de kan udvikles videre. Hun sluttede dengang klummen med selv at sammensætte et bud på et dansk B-landshold med blandt andre en ung Emma Friis og Rikke Iversen. Det fik os til at stille det samme spørgsmål otte år senere: Hvordan ville vores eget udviklingslandshold se ud i 2026? DanskHåndbold har netop samlet en officiel udviklingsgruppe med blandt andre Andrea Nørklit, Cecilie Bjerre, Signe Bang, Julie Groth Persson, Emilie Ytting og Boline Laursen. Vores udtagelse er dog rent spekulativ og tager udgangspunkt i de spillere, vi selv har set tilstrækkeligt på seniorniveau. Derfor ser vi blandt andet bort fra Victoria Mørk og Thilde Ladegaard Skov, hvis aktuelle seniorniveau vi ikke kender godt nok – men glæder os til at se mere til!
Målvogtere: Andrea Nørklit, Isabella Mathorne og Ida Marie Kaysen
Andrea Nørklit er et oplagt navn at holde fast i. Hun viste allerede sidste sæson sit talent i Odense, men skiftet til NFH har givet hende nye muligheder, og hun har leveret flere rigtig fine indhop – også mod Györ i Champions League. Isabella Mathorne fra Nordvestjysk Håndbold Elite er et andet interessant navn. Den tidligere Skanderborg-målvogter har stået fremragende og ligner endnu et spændende dansk keeperemne. Ida Marie Kaysen fortjener også en plads. Hun kommer fra en vanskelig sæson i Bjerringbro FH, hvor hun reelt stod bag et hold uden et fungerende forsvar. Talentet har imidlertid været tydeligt længe. Hun har højden med sig, reagerer hurtigt og har en god placeringsevne. I Viborg viste hun allerede et stort potentiale, og da hun mod slutningen af opholdet endelig fik en reel chance, leverede hun også mod Team Esbjerg og Ikast i slutspillet. Nu er hun i Silkeborg-Voel, hvor det bliver interessant at se næste skridt.
Venstre fløj: Laura Holm
Venstre fløj er måske den vanskeligste position overhovedet at spille sig ind på i Danmark. Elma Halilcevic og Emma Friis befinder sig allerede på internationalt topniveau og har stadig mange år foran sig. Halilcevic er en komplet fløj med kontraspil, afslutninger, bolderobringer og et usædvanligt stort defensivt arbejdsområde, mens Friis fortsat leverer i CSM Bucuresti med sit brede og finurlige afslutningsregister. Det er i øvrigt interessant, at netop Friis stod på Trine Nielsens bud på et B-landshold tilbage i 2018. Emilie Ytting er med i den officielle udviklingstrup, men for os er hun næsten blevet for dygtig til et egentligt udviklingslandshold. Hun scorer på samlebånd for København Håndbold og ligner allerede et reelt tredjevalg til A-landsholdet. Derfor vælger vi Laura Holm, som er kommet flot tilbage efter sin korsbåndsskade. Hun har et udpræget målinstinkt, er teknisk stærk i sine afslutninger, går til chancerne med stort mod og har samtidig næse for bolderobringer.
Højre fløj: Thilde Frandsen
Også på højre fløj er konkurrencen hård. Trine Østergaard leverer fortsat på højt niveau, dækker fremragende op og super rutineret, samt god til de sociale relationer udenfor banen. Bag hende er gravide Andrea Aagot og Cecilie Brandt – de er måske endda endnu stærkere end Trine Østergaard og har fortsat alderen med sig. Vores bud er derfor Thilde Frandsen, der er en meget påpasselig forsvarsspiller, kommer hurtigt med frem i kontraen og samtidig har løftet sin effektivitet i afslutningerne. Clara Skøtt er også værd at følge tæt. Hun er nu tilbage efter sin korsbåndsskade og har fået sit comeback, men vi har endnu ikke set nok af hende på seniorniveau efter skaden til at sætte hende foran Frandsen.
Bagspillere: Alberthe Hovgaard, Martha Nickelsen, Signe Bang, Verona Rexhepi og Julie Groth Persson
Alberthe Hovgaard er vanskelig at komme udenom. Hun kan dække alle tre bagspilspositioner, går aggressivt i duellerne og kan bryde begge veje. Skiftet fra København Håndbold til NFH har samtidig sendt hende ind i Champions League, og i Clara Bangs fravær har hun allerede fået et betydeligt ansvar.
Martha Nickelsen er en helt anden type. Den unge København-spiller har et bemærkelsesværdigt modent håndboldhoved, ser spillet tidligt og producerer mange assists. Hun har samtidig vist, at hun også selv kan lave mål og afgøre kampe, og næste skridt må være, at hun bliver lidt mere selvisk og oftere søger sin egen målchance. Hun skal fortsat bruge sit store blik for medspillerne, men hun har kvaliteterne til selv at fylde mere som afslutter. Efter Aimée von Pereiras karrierestop har hun også fået opgaver centralt i Københavns forsvar, og det bliver meget spændende at følge, hvor langt hendes store spilforståelse kan bringe hende.
Verona Rexhepi bomber videre i Ringkøbing Håndbold. Hun er dynamisk, stærk individuelt og samtidig skarp i samspillet med dem omkring sig. Efterhånden må spørgsmålet være, hvordan hendes kvaliteter ser ud på et højere dagligt trænings- og kampniveau, for der kan næppe gå længe, før en klub fra subtoppen eller toppen ringer hendes vej. Hun ligner en stjerne i svøb. Signe Bang beholder vi også fra den officielle udviklingstrup. Efter skiftet fra Odense til HØJ skal hun nu for alvor stå på egne ben som seniorspiller. Hun besidder et fremragende skud som hun kan afvikle fra meget stor afstand. På højre back holder vi også fast i Julie Groth Persson, der er alsidig, har et fremragende skud og allerede har gjort en flot indsats for HØJ i Kvindeligaen.
Stregspillere: Boline Laursen og Filippa Nedovic
Boline Laursen beholder sin plads fra den officielle udviklingstrup, mens vi ved siden af hende ville tage Filippa Nedovic fra HØJ med. Hun er en meget stærk og bevægelig forsvarsspiller og har samtidig været særdeles effektiv offensivt med 18 mål på 22 afslutninger. Hun har en god rotation når hun modtager bolden på stregen og en meget skarp skudafvikling med høj præcision.
Trine Nielsens argument tilbage i 2018 var ikke, at alle spillere på et B-landshold nødvendigvis skulle ende på A-landsholdet. Pointen var snarere at undgå det hul, der kan opstå, når ungdomslandsholdskarrieren slutter, men spilleren endnu ikke er klar til den absolutte internationale top. Det argument giver stadig mening. Et udviklingslandshold skal derfor heller ikke betragtes som en rangliste over, hvem der bliver Danmarks næste A-landsholdsspillere. Men skulle vi samle en trup i morgen ud fra de unge spillere, vi selv har set præstere på seniorniveau, ville ovenstående navne være et meget spændende sted at begynde.
