Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jakob Vestergaard før Odense: Vi glæder os

Det tyske tophold SG BBM Bietigheim tager søndag eftermiddag imod de danske DM-sølvvindere fra Odense Håndbold.

I det sydtyske støder de to mandskaber sammen i det første opgør i kvartfinalerne i EHF Champions League Women.

De to hold krydsede ligeledes klinger i gruppespillet og her kunne odenseanerne trække sig sejrrigt ud af begge opgør.

Tyskernes danske cheftræner Jakob Vestergaard ser frem til opgøret og håber, at deres fans vil møde talstærkt op og hjælpe dem til sejr.

”Vi glæder os rigtig meget til de to kampe mod Odense Håndbold om en plads i Final4. Vi koncentrerer os om kampen på søndag, hvor vores fans er en vigtig faktor. Efter landsholdsugen har vi kæmpet med skader og sygdom, og jeg håber, at alle er klar til kamp. Men vi er klar til opgaven. Odense har et tophold, ligesom alle holdene blandt de sidste otte.”, siger Jakob Vestergaard til klubbens hjemmeside.

Opgøret mellem de to mandskaber spilles i Ludwigsburger MHP Arena og bliver fløjtet i gang klokken 14.00.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER