Ligakvinderne fra Silkeborg-Voel har indledt 2019 med en sejr over Ringkøbing-Håndbold og en uafgjort mod Ajax-København.
Holdets nye profil, Jane Schumacher, fortæller til Midtjyllands Avis, at EM-pausen har været god for holdet. Silkeborg-Voel har haft mulighed for at træne hårdt og få spillet de mange nye spillere bedre sammen.
Jane Schumacher udtaler til avisen:
“Det har været en mega fed periode for os. Jeg synes virkelig, at vi har haft mange gode træninger, og jeg synes, at vi har fået lagt nogle lag på.”
Hun fortæller, at holdet blandt andet har haft fokus på at holde presset efter et system og dermed lave længere angreb.





























