Selvom FTC-Rail Cargo Hungaria har åbnet Champions League-sæsonen i suveræn stil med to sejre på mindst ni måls margin, maner cheftræner Jesper Jensen til forsigtighed forud for lørdagens udekamp mod norske Sola HK.
Det norske mandskab har ganske vist indkasseret to nederlag i træk, men præstationerne har været tætte, og Camilla Herrem er i målform med 12 kasser. Sidste sæson bød også på to tætte opgør mellem klubberne, og FTC-træneren tager intet for givet over for eurohandball.com:
“Selvom Sola ikke har hentet point i de første to runder, har de spillet to rigtig gode kampe mod to tophold. Man kan tydeligt se, at de har rykket sig, og vi havde allerede en svær opgave mod dem i sidste sæson, så jeg forventer endnu en meget vanskelig kamp.”
Jesper Jensen med CL-magtdemonstration: Se sammendraget af den vilde storsejr
FTC har fået en flyvende start i Champions League under Jesper Jensen og viste senest styrken med en overbevisende europæisk storsejr.
Mette Tranborg og FTC vendte norsk chokstart i Champions League
FTC kender alt til udfordringen i Stavanger, hvor ungarerne i sidste sæson måtte kæmpe sig tilbage efter en stærk norsk åbning mod netop Sola.
Jesper Jensen og danskerkolonien tager hul på titeljagten
Jesper Jensen står i spidsen for et FTC-mandskab med store ambitioner og markant dansk islæt i jagten på både ungarsk og europæisk succes.





























