FTC måtte se sig besejret med 24-30 mod rivalerne fra Györ i den ungarske Super Cup, hvor den danske målvogter Sandra Toft leverede en stærk præstation i Györ-målet og voldte taberne store kvaler, skriver Nemzeti Sport.
Efter det klare nederlag i den traditionsrige prestigesuel hæftede FTC’s danske cheftræner, Jesper Jensen, sig især ved holdets manglende skarphed i første halvleg samt et par afgørende dommerkendelser:
“Dommerne lavede ikke mange fejl, men de kom desværre i afgørende øjeblikke. I en kritisk fase dømte de ikke en skridtfejl mod Györ. I første halvleg brændte vi desuden alt for mange chancer over for Sandra Toft, og vi er nødt til at udnytte vores muligheder langt bedre fremover,” lød analysen fra den danske cheftræner.
Trods skuffelsen over at gå glip af trofæet mod ærkerivalerne slår Jesper Jensen dog koldt vand i blodet før de vigtige opgaver i ligaen og Champions League:
“Dette nederlag er ingen katastrofe, for vi betragtede mest af alt kampen som afslutningen på vores opstartsfase.”
Toft og Elver bankede Jesper Jensen – og brød endelig forbandelsen
Sandra Toft leverede ti redninger, da Győr trak afgørende fra efter pausen og sikrede Super Cup-trofæet med 30-24 over FTC.
Jesper Jensen tror på større potentiale i FTC
Jesper Jensen gik ind til sin anden FTC-sæson med tro på et stærkere hold end sidste år. Målet er blandt andet at finde en vej til at slå netop Győr.
Mesterskabet tæt på tabt: Jesper Jensen og FTC fik kun uafgjort mod Györ
Rivaliseringen mellem FTC og Győr har allerede budt på flere tætte opgør under Jesper Jensen. Sidste sæson kostede et 28-28-resultat dyrt i kampen om det ungarske mesterskab.





























