Johannes Gollas fremtid i MT Melsungen er blevet usikker få måneder efter hans tilbagevenden til klubben. Den tyske landsholdskaptajn ønsker at vende tilbage til SG Flensburg-Handewitt, og samtidig er samarbejdet med hans mangeårige agentur ophørt.
Golla kom denne sommer til Melsungen efter flere år i Flensburg. Nu har den 28-årige stregspiller imidlertid bedt om at komme ud af sin kontrakt, som løber helt frem til 2031.
“Johannes har henvendt sig til os med ønsket om at ophæve sin kontrakt før tid. Familien ønsker at vende tilbage til Flensburg. Grundlæggende respekterer vi det ønske. Men det er selvfølgelig ikke helt så enkelt,” siger Melsungens sportsdirektør Jesper Larsson i følge handball-world.news til Bild.
Flensburg-direktør Holger Glandorf har også bekræftet, at Golla har kontaktet sin tidligere klub. En tilbagevenden kræver dog, at Flensburg og Melsungen når frem til en aftale.
Midt i usikkerheden har inteamsports samtidig meddelt, at agenturet med øjeblikkelig virkning har afsluttet sit mere end ti år lange samarbejde med Golla. Årsagen er ikke oplyst, og det står derfor også åbent, om bruddet hænger sammen med spillerens ønske om et klubskifte.
Det er heller ikke afklaret, hvem der fremover skal repræsentere Golla i forhandlingerne om hans klubfremtid.
Ekspert: Stjernes retur til danskerklub kan få indflydelse på dansk landsholdsspillers rolle i klubben
Emil Bergholt er blevet anfører i Flensburg, men Bent Nyegaard peger på, at en mulig Golla-retur kan ændre danskerens situation markant.
Nebojsa Simic storspillede i Melsungen-sejr præget af hovedskade
Melsungen slog Stuttgart 32-27 med en storspillende Simic, mens Johannes Golla samtidig leverede seks scoringer på seks afslutninger.
Danskerne bombede løs i europæisk premiere: Se sammendraget af Flensborgs magtdemonstration
Flensburg åbnede European League med ni måls sejr, hvor flere danske profiler satte tydelige aftryk på en voldsom anden halvleg.





























