TSV Hannover-Burgdorf står med store problemer efter fredagens 32-39-nederlag til SG Flensburg-Handewitt.
Ifølge BILD er fire stamspillere sat ud af spillet, mens sportsdirektør Sven-Sören Christophersen samtidig må tage den med ro efter en akut øjenoperation.
Særligt situationen omkring Justus Fischer vækker bekymring. Den tyske landsholdsstreg måtte forlade banen efter 23 minutters spil mod Flensburg og blev efterfølgende behandlet ved bænken.
Frygten går på enten en fibersprængning eller en decideret muskelsprængning. Omfanget skal afklares ved en MR-scanning mandag.
Tysklands landstræner Alfred Gislason overværede kampen fra tribunen, og et længere fravær til Fischer kan også få betydning frem mod de kommende EM-kvalifikationskampe i november.
Hannover mangler i forvejen Leif Tissier, der er ude i op til otte uger med et brud på venstre mellemhånd. Tim Zechel døjer fortsat med rygproblemer, mens anfører Marian Michalczik måtte melde fra mod Flensburg på grund af et frygtet knogleødem i knæet.
Hannover-Burgdorf har nu en uges kamppause, inden Bundesliga-opgøret mod Balingen-Weilstetten venter.
Juri Knorr, Renars Uscins og Justus Fischer skifter klub i 2027
Justus Fischer har allerede fremtiden på plads væk fra Hannover, mens klubkammeraten Renars Uscins også forlader klubben efter denne sæson.
Kæmpe chok inden brag i Kiel: Tysk landsholdsstjerne ramt af skulderskade
Hannover-Burgdorf har tidligere måttet undvære Renars Uscins med en skulderskade, efter landsholdsprofilen havde åbnet Bundesliga-sæsonen med stærke offensive tal.
37-årig topscorer presser på til tysk landsholdscomeback
Alfred Gislason nærmer sig sine afgørende valg før VM, og en 37-årig Bundesliga-topscorer presser sig nu ind i kampen om de sidste pladser.




























