HBC Nantes er blevet ramt af en alvorlig skade midt i den stærke sæsonstart.
Kauldi Odriozola har revet det forreste korsbånd i knæet over og står nu foran et længere genoptræningsforløb.
Den 29-årige spanske højrefløj pådrog sig skaden under Nantes’ Champions League-kamp mod Vardar Skopje. Han måtte forlade banen allerede efter 17 minutter, hvor det franske hold førte 12-9.
Nantes formåede trods skaden at holde fast i kampen og sikrede sig en dramatisk 33-32-sejr.
Efterfølgende undersøgelser har imidlertid vist omfanget af Odriozolas skade, og klubben må nu klare sig uden profilen i flere måneder.
Odriozola kom til Nantes fra Bidasoa Irun i 2022 og har siden etableret sig som en vigtig spiller på højrefløjen.
I hans fravær kan HBC Nantes blandt andet blive nødt til at læne sig mere op ad Luka Peric. Samtidig kan skadens omfang betyde, at klubben må overveje at hente en erstatning.
Nantes har også Christoffer Bonde og Victor Norlyk i truppen.
Dansk keeper i helterolle: Lukkede af i kogende makedonsk heksekedel og sikrede vild sejr
Christoffer Bonde blev den store Nantes-helt i samme Champions League-kamp, da danskeren leverede den afgørende redning i de allersidste sekunder.
To danskere stjæler billedet i Champions League
Christoffer Bonde spillede sig ind blandt rundens fem flotteste Champions League-redninger sammen med en anden dansk landsholdsmålmand.
Solid stopklods i målet: Danskere satte markant præg på overlegen storsejr i Frankrig
Bonde leverede otte redninger, mens både René Antonsen og Victor Norlyk kom på måltavlen, da Nantes fortsatte den stærke sæsonstart med endnu en timålssejr.





























