Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Line Jensen

Kirkeløkke stopper i Skanderborg

Efter indeværende sæson er Sarah Kirkeløkke ikke længere at finde på stregen for Skanderborg Håndbold.

Sarah Kirkeløkke stopper i Skanderborg Håndbold efter denne sæson efter fire år i klubben. Om afskeden med stregspilleren udtaler cheftræner, Jeppe Vestergaard, følgende til klubbens hjemmeside: 

“Kirke, som Sarah kaldes i daglig tale, har fra dag et gjort et fantastisk stykke arbejde i den grønne trøje. At have et midterforsvar, der har stået sammen i fire sæsoner, har givet en helt enorm trykbase, og jeg synes hele tiden, at Kirke sammen med Mathilde Storgaard har lagt lag på. Defensivt har hun udviklet sig helt enormt til en meget intelligent og bevægelig forsvarsspiller. Derudover synes jeg også, hun særligt den sidste sæson har rykket sig meget som angrebs-spiller, og Kirke har ligeledes været en stor del af at optimere vores kontrafase i denne sæson”.

Om sit stop i Skanderborg Håndbold siger Sarah selv følgende: 

“Efter fire år i Skanderborg, er det nu tid til at prøve noget nyt. Jeg har været virkelig glad for den tid, jeg har haft her. Et stort tak til alle de søde og gode mennesker i og omkring klubben. Her er man virkelig blevet taget imod med åbne arme. Jeg ønsker klubben al held og lykke i fremtiden”.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER