Füchse Berlin fik en smertefuld afslutning på søndagens Bundesliga-opgør mod TBV Lemgo Lippe.
For andet år i træk lykkedes det Lemgo at hente en etmålssejr i Max-Schmeling-Halle. Denne gang endte det 37-36 til gæsterne, og dermed måtte Berlin indkassere sæsonens andet nederlag i Bundesligaen.
Det skete på trods af masser af mål fra hjemmeholdets største offensive profiler. Tim Freihöher satte personlig scoringsrekord med 14 mål, mens Mathias Gidsel bidrog med ti scoringer foran 8.525 tilskuere.
Det var i stedet i den anden ende af banen, at problemerne for alvor viste sig. Lemgo fandt løsninger i syv-mod-seks-spillet, mens Berlin havde svært ved at få det nødvendige samspil mellem forsvar og målvogtere til at fungere i den afgørende fase.
Cheftræner Nicolej Krickau var efterfølgende meget klar i sin analyse:
“I anden halvleg har vi ikke de rette løsninger klar mod deres syv-mod-seks. Når vores sædvanlige redninger så samtidig udebliver, og forsvaret står for passivt, bliver det svært for os. Lemgo præsenterede sig med stor tålmodighed, frihed og kvalitet i deres spil. I slutfasen var vores niveau i samspillet mellem forsvar og målmand slet ikke højt nok til at stille gæsterne over for de nødvendige udfordringer,” udtaler Nicolej Krickau til klubbens hjemmeside.
Nederlaget sender Füchse Berlin ned på fjerdepladsen i Bundesligaen.
Krickau og resten af holdet får dog hurtigt mulighed for at reagere. Forude venter først en Champions League-udekamp mod FC Porto og derefter et topopgør mod SG Flensburg-Handewitt.
Mathias Gidsel topper Champions Leagues fem bedste mål
Gidsels historiske 17-målskamp mod Porto kastede endnu en hæder af sig, da EHF udvalgte en af danskerens scoringer blandt rundens fem flotteste.
Nils Lichtlein tilbage for Füchse Berlin: Skal aflaste Mathias Gidsel
Efter 100 dage på sidelinjen er Nils Lichtlein tilbage, og Nicolej Krickau forventer, at playmakerens comeback kan lette presset på Mathias Gidsel.
Efter et års skadesmareridt: Krickau melder spiller tæt på comeback
Fabian Wiede nærmer sig igen kampbanen efter omkring et års korsbåndspause, og Krickau melder om tydelige fremskridt hos den rutinerede Berlin-profil.





























