Efter fem år i Aalborg Håndbold ser hverdagen nu helt anderledes ud for Kristian Bjørnsen.
Den 37-årige nordmand satte i sommer punktum for sin aktive karriere og er siden vendt hjem til Norge, hvor livet som professionel håndboldspiller er blevet erstattet af en tilværelse som gymnasielærer.
Familien er faldet godt til i de nye omgivelser, men skiftet fra topsportens intense hverdag har ikke været helt uden udfordringer for den tidligere Aalborg-fløj.
“Det har været lidt hårdt, man mangler lidt adrenalin, som man får ved at spille håndbold, og man savner det selvfølgelig og omklædningen ikke mindst, så det skal man finde på nogle andre måder, men det kommer nok med tiden,” fortæller Kristian Bjørnsen til TV2 Nord.
Forbindelsen til Aalborg Håndbold er dog ikke forsvundet med karrierestoppet.
I weekenden var Bjørnsen tilbage i Sparekassen Danmark Arena, hvor han så sine tidligere holdkammerater besejre KIF Kolding med 37-32.
Selv om han nu følger begivenhederne fra sidelinjen og på afstand, holder nordmanden fortsat tæt øje med sin tidligere klub.
Aalborg-profil ærlig efter gyser mod Kolding: Ikke gode i 55 minutter
Magnus Norlyk erkendte, at Aalborg længe manglede kontrol mod KIF Kolding, inden Niklas Landin og et stærkt 7-mod-6-spil afgjorde kampen.
Rundede skarpe milepæle: Nordjyske stjerner blev hyldet før Aalborg-sejr
Simon Hald og Mads Hoxer blev begge hyldet før 37-32-sejren, efter at de havde rundet henholdsvis 400 og 200 Aalborg-kampe.
Landin-mål og Knorr-show: Se Aalborgs storsejr i Champions League
Aalborg leverede få dage tidligere en europæisk magtdemonstration i Zagreb, hvor Juri Knorr og Niklas Landin førte an i en klar 33-23-sejr.





























