Kristine Breistøl overstrålede alle de andre i ny Esbjerg sejr
Team Esbjerg fortsatte sejrsstimen da de sendte Aarhus United hjem med et nederlag, trods en meget jævnbyrdig kamp undervejs. Men da det hele skulle afgøres var Esbjerg det stærkeste hold på dagen.
Målmandspræstationen var ellers ikke prangende denne dag. Rikke Marie Granlund bliver noteret for en redningsprocent på 22% efter blot 4 redninger på 18 forsøg. Mens Rikke Poulsen slipper af sted med en redningsprocent på 27%. Hun havde 3 redninger på 11 forsøg.
Dagens bedste spiller var Kristina Breistøl som med hele 8 rene mål på 13 forsøg og 4 assist, fik sat et super aftryk på denne kamp. Det var måske en af hendes absolut bedste præstationer i Esbjerg trøjen. En flot præstation af af den meget talentfulde bagspiller.
Line Jørgensen var sikkerheden selv i hendes spil på banen og stod for 3 mål på 3 forsøg samt 3 assist. Hun er startet sæsonen op på et klart højere niveau end vi så i sidste sæson.
To andre spillere der var sikkerheden selv i dette opgør var Rut Jonsdottir og Vilde Mortensen Ingstad. Rut satte 3 mål ind på 3 forsøg, mens Vilde satte 4 flotte mål ind på 4 forsøg.
For udeholdet var det Martina Thörn der stod bedst og endte med en redningsprocent på 31%. Hun havde 11 redninger på 35 forsøg. Mens Nora Persson ikke havde en eneste redning på de 5 forsøg hun fik muligheden for at snuppe.
En af de bedste Aarhus spillere i dette opgør var Julie Pontoppidan, som med 5 mål på blot 7 forsøg, gjorde sit for at den overraskende sejr kunne blive en mulighed.
Ellers var det igen Helena Elver med 3 mål på 6 forsøg og 3 assist, som var blandt de bedste Aarhus spillere igen.
Topscorer for holdet blev Celine Lundbye som med 6 scoringer på 10 forsøg lagde et godt pres på Esbjerg. Hun måtte dog bruge 7 forsøg til hendes 3 rene mål, mens de 3 andre mål blev sat ind på straffekast. Der var også 1 assist samt 3 tekniske fejl med i posen.
Træfsikkerheden manglede lidt ude fra fløjen i dette opgør, da Charlotte Lund Mikkelsen skulle bruge hele 5 forsøg til at lave sit ene mål, mens June Bøttger måtte bruge 4 forsøg til at lave 2 mål.
Team Esbjerg stormer dermed videre og indtager 1. pladsen i HTH Ligaen. 4 kampe - 4 sejre. Det er en fornem start man har fået på den nye sæson, mens Aarhus United efter 4 spillerunder har 4 point og har fået en lidt blandet start på sæsonen.