LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Landsholdsspiller vender hjem til norsk håndbold

Playmakeren har underskrevet en kontrakt for den kommende sæson.

Den norske landsholdsspiller Mario Matic bliver en del af Elverum Håndbold i sæsonen 2025/26 i REMA 1000-ligaen. Den rutinerede playmaker skifter fra græske AEK Athen og har underskrevet en kontrakt for den kommende sæson.

Han debuterede på det norske landshold i 2022 og har hidtil spillet 14 kampe og scoret 18 mål – og var en del af VM-truppen i 2025.

– Vi er naturligvis meget tilfredse med denne tilgang. Mario er en ekstremt intelligent spiller, som vil tilføre holdet både kvalitet og rutine. Vi tror samtidig på, at han vil udvikle sig yderligere hos os, og at han efter sin tid i Elverum vil være klar til en af de store ligaer, siger sportschef Nils Kristian Myhre i en pressemeddelse.

Matic selv er også glad for skiftet: 

– Elverum er en meget professionel klub, og det, der tiltrækker mig, er den udvikling, som spillere gennemgår her – den er helt unik. Jeg har stor respekt for trænerteamet og hele det setup, klubben har.

Landstræner Jonas Wille tilføjer: 

– Mario har enestående taktiske egenskaber og gør spillerne omkring sig bedre. Jeg mener desuden, han er undervurderet i 1-mod-1-spillet og som skytte – det bliver spændende at se, om han kan udvikle det yderligere i Elverum.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder