Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Landstræneren ryster i posen og laver ny trup: Stjerne er tilbage i landsholdstrupppen efter fødsel af tvillinger!

Laura Schneider, tidligere kendt som Laura Flippes, er tilbage i den franske landsholdstrup. Den venstrehåndede Metz-profil har været på barsel og har ikke spillet for Frankrig siden april 2025.

Laura Schneider er tilbage i blåt.

Den 31-årige højreback fra Metz er igen udtaget til det franske landshold efter mere end et års fravær. Schneider, der tidligere var kendt som Laura Flippes, har holdt pause i forbindelse med barsel og fødte tvillinger efter sin seneste landskamp i april 2025.

Nu er hun med i Sébastien Gardillous trup til sæsonens første franske landsholdssamling.

Det er et markant comeback for en spiller, der har 155 landskampe på CV’et og i mange år har været en del af den franske verdenselite. Schneider giver Frankrig en rutineret venstrehåndet løsning på højrebacken, hvor hendes erfaring, duelstyrke og defensive kvalitet kan få stor betydning frem mod vinterens EM.

Frankrig mangler fortsat flere store navne.

Estelle Nze Minko er endnu ikke tilbage efter at have født i foråret, mens stregspilleren Pauletta Foppa er gravid. Derfor kommer Schneiders retur på et tidspunkt, hvor de franske verdensbronzevindere både skal bygge videre på kontinuitet og finde nye balancer i truppen.

Truppen rummer dog stadig masser af kvalitet.

På mål er Laura Glauser og Hatadou Sako med sammen med Léa Fargues. På fløjene er Chloé Valentini, Nina Dury, Lucie Granier og Alicia Toublanc-Nicolas udtaget, mens bagkæden blandt andre tæller Lylou Borg, Léna Grandveau, Tamara Horacek, Méline Nocandy, Clarisse Mairot, Enola Borg, Prunelle Kingue, Emma Jacques, Grace Zaadi-Deuna og nu altså Laura Schneider.

På stregen er Sarah Bouktit, Oriane Ondono og Lilou Pintat med.

Samlingen afsluttes med en testkamp mod Sverige den 26. september i LDLC Arena i Décines-Charpieu.

For Schneider bliver det første skridt tilbage i landsholdstrøjen, mens Frankrig retter blikket mod EM, der spilles fra 3. til 21. december i Polen.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder