Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Landstræner gider ikke at finde fejl

Bagkæden med Mathias Gidsel, Thomas Arnoldsen og Simon Pytlick har trukket de største overskrifter og karakterer i Danmarks indledende gruppespil - men der er mere at juble over.

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, EUROPAMESTER.DK): Mange taler om Danmarks angrebsspil, hvor modbydeligt godt, velorganiseret og velspillet, det har været. 

Der har heller ikke været en finger at sætter på noget som helst - heller ikke defensivt, hvor Niklas Landin og Emil Nielsen på skift sammen med forsvaret har brilleret og holdt modstanderne fra fadet.

Emil Nielsen stod endnu en brandkamp i gruppefinalen mod Norge, hvor han fiskede hele 15 redninger ud af de sorte pufærmer:

- Vi dækker sindssygt godt op mod Norge. Vi har verdensklassespillere på hver eneste position. For at være bedre end vi var til EM, så skal vi vinde guld her til OL, det skal vi bevise, siger Emil Nielsen til Europamester.dk og resten af den danske presse:

- Vi ser gode ud. Vi går ind med en masse selvtillid. Vi spiller godt både i forsvar og angreb. Alt i alt har jeg en god følelse. Sådan tror jeg alle på holdet har, siger den danske keeper:

- Kan du overhovedet få øje på nogle minusser i jeres spil?

- Personligt ja. På holdet nærmest ikke. Jeg synes godt nok, at vi som hold har spillet virkelig godt. Jeg føler, at vi udvikler os, og vi er fuldstændig i kontrol i løbet af kampen mod Norge. Vi er oppe med 10 mål i anden halvleg, og vi spiller sindssygt godt. 

Den danske landstræner Nikolaj Jacobsen hylder også det danske spil hele vejen rundt: 

- Vi har mange spillere, der har præsteret på et højt niveau. Det hjælper altid, at der også er gode individuelle præstationer. 

- Jeg kan altid finde ting, der ikke er gode nok. Men det gider jeg ikke, når man har stået og vundet fem kampe. Der er altid noget, man kan forbedre, men lige nu spiller vi på et meget, meget højt niveau. Jeg tænker, at vi står godt rustet. Vi skal fortsat arbejde hårdt. Vi har en stor tro på egne evner. 

- Nu skal vi videre til Lille, og det bliver fint nok. Vi er her ikke på grund af OL-byen men for at se, om vi ikke kan vinde den håndboldturnering her, slutter Nikolaj Jacobsen. 

Danmark møder Sverige i OL-kvartfinalen onsdag klokken 17.30.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER