Lettet REHH-profil: Vi oplever jo alle en forløsning
Der skulle gå over 2 måneder før håndboldherrerne fra Ribe-Esbjerg HH kunne sætte deres anden ligasejr på kontoen.
Onsdag aften tørnede sydvestjyderne sammen med ligakonkurrenterne fra KIF Kolding, da de to mandskaber krydsede klinger i 15. spillerunde i Herreligaen.
I Sydbank Arena i Kolding var gæsterne flyvende og kunne efter 60 minutters spil glæde sig over to meget vigtige point.
Ribe-Esbjerg HH vandt opgøret med de overbevisende cifre 37-22 efter en pauseføring på 19-13.
Se kampen i tal HER
”Vi kører 60 minutter med ro og is i maven. Vi oplever jo alle en forløsning i anden halvleg. Det hele går vores vej. Det var lige det løft, vi har brug for.”, sagde en meget tilfreds Mathias Jørgensen til klubbens hjemmeside efter kampen.
Næste opgave for Mathias Jørgensen og co. er lørdag eftermiddag, hvor Sønderjyske Herrehåndbold kommer på besøg.