Det oplyser klubben på sin Facebook-side, efter Loft pådrog sig en knæskade til træning fredag. Et vrid i knæet har efterfølgende vist sig at være en korsbåndsskade.
Dermed er sæsonen slut for den stærke stregspiller, som nu står over for en længere genoptræningsperiode, inden hun kan vende tilbage til håndboldbanen.
Ringkøbing Håndbold skriver, at klubben vil støtte Loft gennem forløbet tilbage efter skaden.
»Vi føler med Amanda og er klar til at støtte hende hele vejen tilbage til håndboldbanen. Et langt sejt træk,« skriver klubben.





























