Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Maik Machulla fyret i Bundesligaen – afløseren er allerede på plads

Rhein-Neckar Löwen har reageret på den skuffende sæsonstart og sagt farvel til tidligere Aalborg-træner Maik Machulla. Michel Abt overtager øjeblikkeligt cheftrænerposten.

Maik Machullas tid i spidsen for Rhein-Neckar Löwen er slut.

Bundesliga-klubben har valgt at fritstille den 49-årige tidligere Aalborg-træner med øjeblikkelig virkning efter en sæsonstart, hvor resultaterne ikke har levet op til forventningerne.

Beslutningen kommer efter weekendens skuffende hjemmebanenederlag til ThSV Eisenach. Machulla forlader samtidig sin funktion som trupansvarlig.

Rhein-Neckar Löwens administrerende direktør Holger Bachert forklarer beslutningen således:

“Trods mange gode takter og en stærk opstart er det i den hidtidige sæson ikke lykkedes holdet at hente positive resultater. Dette og den seneste skuffende præstation i hjemmekampen mod Eisenach har ført til beslutningen om at fritstille Maik Machulla fra sine opgaver med øjeblikkelig virkning,” udtaler administrerende direktør Holger Bachert til klubbens hjemmeside.

Klubben har allerede fundet løsningen på cheftrænerposten.

Den hidtidige assistenttræner Michel Abt bliver forfremmet og overtager ansvaret med øjeblikkelig virkning. Den 36-årige kender både klubben og spillertruppen indgående.

Rhein-Neckar Löwen mangler fortsat at få de øvrige brikker omkring den sportslige ledelse på plads. Klubben oplyser, at en ny assistenttræner samt den fremtidige sportslige struktur vil blive afklaret inden længe.

Det irriterer os alle: Træner slår alarm efter endnu et sent kollaps mod Melsungen
Presset var allerede voksende på Machulla efter pokalexit mod Melsungen, hvor endnu en tabt føring fik frustrationen til at boble i Löwen-lejren.

Fraværet af kæmpen blev for tungt: Melsungen knækker mod Rhein-Neckar Löwen uden stjerneskytte
Få dage senere fik Machulla en tiltrængt optur, da Rhein-Neckar Löwen slog Melsungen 30-28 efter en stærk målmandspræstation af David Späth.

Stort chok for tysk storklub: Profil sank i gulvet i voldsomt uheld
Kort før fyringen blev Löwen ramt af bekymring omkring Jannik Kohlbacher, der måtte hjælpes fra banen efter et voldsomt vrid mod Wetzlar.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder