Tidligere på dagen meldte Nykøbing Falster Håndbold ud, at klubbens 25-årige norske profil Mia Svele forlader Falster efter denne sæson efter fem år i den gule trøje.
Nu er hendes fremtidige arbejdsgiver angiveligt fundet.
Ifølge TV 2 Sports oplysninger har Champions League-mandskabet Odense Håndbold sikret sig papir på den norske landsholdsbagspiller fra den kommende sæson.
Mia Svele har fået en fremragende start på indeværende sæson for NFH, hvilket for nylig også udløste en udtagelse til det norske A-landshold. Ingen af klubberne har endnu officielt bekræftet skiftet.




























