Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Medie: Landsholdsspiller er i storform – og tæt på en afgørelse om sin fremtid

Helene Kindberg er i gang med sin anden sæson i Team Esbjerg, men kontrakten udløber til sommer. Den danske landsholdsspiller forventer, at der snart kommer en afklaring om fremtiden.

Helene Kindberg spillede en vigtig rolle, da Team Esbjerg søndag besejrede Buducnost i Champions League.

Den danske landsholdsspiller kom ind i anden halvleg og var med til at ændre kampbilledet, efter at montenegrinerne kortvarigt havde bragt sig foran.

Kindberg var tilfreds med sit eget indhop, men erkendte samtidig, at Team Esbjerg især i første halvleg lavede for mange fejl og havde svært ved for alvor at ryste Buducnost af sig.

Samtidig fylder fremtiden også for den 27-årige bagspiller. Kindberg er i gang med sin anden sæson i Team Esbjerg, og hendes kontrakt udløber efter den igangværende sæson.

“Jeg er virkelig glad for at være her. Jeg tænker, at der snart falder en afgørelse,” siger Helene Kindberg til MigogEsbjerg.

Hun fremhæver både holdet, klubben og byen positivt, men har endnu ikke løftet sløret for, om fremtiden også ligger i Esbjerg.

Kindberg og resten af Team Esbjerg-truppen har samtidig skullet forholde sig til nyheden om, at Henny Reistad forlader klubben til sommer til fordel for franske Brest. Ifølge Kindberg skulle beskeden først lige sluges, men derefter har fokus været rettet fremad.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder