LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Stefi Billum

Mette Gravholt er tæt på comeback

Tilbage i juli måned lagde stregspilleren Mette Gravholt endnu en gang håndboldskoene på hylden, da hun stoppede karrieren for tredje gang. Nu kan et comeback være undervejs. 

'Mette Gravholt stopper karrieren'. Det har medierne berettet flere gange det sidste års tid, efter hun først indstillede karrieren, da Dinamo Bucuresti ikke rykkede op i den bedste række. Og sidenhen da hun stoppede i Neckarsulmer af familiære årsager, og vendte hjem til Danmark og Team Esbjerg. Her indstillede hun karrieren i juli, hvor forklaringen fra Gravholt til TV 2 Sport lød, at kroppen var ved at være færdig, og at lysten ikke var der mere.

Men det ser ud til, at stregspilleren, der senest har spillet for Team Esbjerg, har genovervejet karrierestoppet over sommerferien. Ifølge fredericiaavisen.dk har Gravholt fundet håndboldskoene frem, og træner med hos 1. divisionstruppen hos Fredericia HK.

Der ligger ikke nogen underskrevet aftale endnu, så hun er ikke med på søndag, når Fredericia HK på udebane møder Gudme HK, men begge parter ser hinanden an de kommende uger.

Et comeback for den tidligere landsholdsstreg kan tidligst blive den 20. september, når Fredericia HK hjemme tager imod Hadsten.

 

Læs mere om de tidligere karrierestop herunder:
Neckarsulmer
Team Esbjerg

[caption id="attachment_60291" align="alignnone" width="300"] DENMARK, RANDERS – APRIL 03: Mette Gravholt (6), Team Esbjerg, during the HTH GO Ligaen match between Randers HK and Team Esbjerg, at Arena Randers, Randers, Denmark on April 03, 2018. (Photo by: Johnny Pedersen / e-image.dk / image id: 20180403-0023)[/caption]

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder