Mikkel Jæger fik en debut, han sent vil glemme, da Aalborg Håndbold søndag besejrede Mors-Thy med 37-26 i Herreligaen.
Med Niklas Landin ude var der blevet plads i ligatruppen til den unge U19-målmand, og seks minutter før slutfløjtet fik Jæger chancen foran mere end 5.000 tilskuere i Sparekassen Danmark Arena.
Den unge keeper kvitterede med det samme og reddede to af de tre afslutninger, han stod overfor.
“Jeg skulle bare tænke, om jeg kunne det, og det kunne jeg godt. Det var mega fedt og en kæmpestor oplevelse at komme ind foran en fyldt arena,” lød det fra en smilende Mikkel Jæger i et interview med Rishøjs Corner.
Jæger kunne dermed sætte punktum for en stor aften, hvor Aalborg Håndbold sikrede sig en klar sejr, og hvor den unge målmand fik sin første mulighed på ligaholdet.
Landin-skade åbner kæmpe dør: 19-årig kastes for løverne
Niklas Landins skade åbnede døren til Aalborgs førstehold for Mikkel Jæger, der pludselig stod foran muligheden for debut i en fyldt arena.
Helland Anderson stod bag 10 mål – Aalborg vandt kontraduellen 12-3
Aalborg dominerede Mors-Thy med stærkt kontraspil, mens Patrick Helland Anderson stod direkte bag ti scoringer i den klare hjemmesejr.
Niklas Landin afslører detaljerne bag voldsom fingerskade
Niklas Landin forklarede selv, hvordan et uheldigt skud førte til en fingerskade, hospitalsbesøg og otte sting før hans Aalborg-fravær.




























