LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Mittun om forlængelse: Ambitionerne matcher med mine!

Viborgs Jana Mittun er et stjernefrø, der lige nu dominerer spillet for Viborg HK. Senest var hun en nøglefigur i en sejr over Ikast Håndbold.

Den færøske playmaker Jana Mittún har forlænget sin kontrakt med Viborg HK med yderligere to år. Den nye aftale betyder, at hun nu er tilknyttet klubben frem til 2028.

Kort efter Viborgs snævre 28-27-sejr over Ikast onsdag fortalte den 21-årige Mittún til TV 2 Sport om beslutningen:

"Jeg synes, det har været en forholdsvis nem beslutning. Jeg trives godt, og Viborgs ambitioner matcher med mine. Samtidig føler jeg, at jeg udvikler mig godt som spiller i Viborg. Så det var en nem beslutning."

Mittún afslører, at flere klubber har vist interesse, men at valget hurtigt faldt på Viborg.

Cheftræner Anders Friis glæder sig over, at klubben har sikret sig hendes underskrift:

"Vi er glade for, at det er lykkedes at forlænge med Jana. Hun har vist og viser stadig et enormt potentiale, og har især i denne sæson indtaget en nøglerolle på holdet," siger han.


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder