Mors-Thy Håndbold har handlet på skadessituationen i truppen og sikret sig Jonatan Mollerup resten af året.
Den 33-årige højre back er hentet ind med kort varsel. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse fredag.
Sportschef Ian Marko Fog forklarer baggrunden for aftalen:
– Vi er enormt glade og stolte over, at det er lykkedes os at indgå en aftale for resten af året med rutinerede Jonatan Mollerup på højre back. Med stortalentet Gustav Sunesen ude i flere måneder, med mange småskavanker i truppen og minimum 22 kampe inden årsskiftet, har vi følt os nødsaget til at handle. Mollerup kommer senest fra storsatsende HØJ og har i sin tid i SAH spillet flere europæiske kampe. Han er meget dynamisk med et rigtig godt skud fra distancen og er stærk i defensiven, lyder det fra Ian Marko Fog, som slutteligt sender en stor tak til vores gode partner i Jesperhus, der har været med til at gøre skiftet muligt.
Mollerup bliver allerede en del af Mors-Thys trup lørdag, hvor holdet møder TMS Ringsted på udebane i Slagelse.
Mors-Thy ramt af uvished om nøglespiller: “Jeg ved det ikke”
Gustav Sunesen havde allerede misset tre kampe med smerter i lænden, og få dage tidligere kunne hverken spilleren eller klubben sætte dato på et comeback.
Pauseopsang vendte lokalbraget: Mors-Thy-træner råbte af holdet før comeback
Mors-Thy var bagud med tre ved pausen mod Skive, før en højlydt opsang blev fulgt af 22 mål og en markant vending.
Landstræner-teamet skifter i herrernes udviklingstrup – spændende navne får nu chancen!
Gustav Sunesen var blandt fem nye spillere, da DanskHåndbold ændrede udviklingstruppen og skruede op for det langsigtede arbejde med yngre talenter.





























