LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Nanna Hinnerfeldts sæson ødelagt

Liganedrykkerne fra Ringkøbing Håndbold må undvære Nanna Hinnerfeldt i resten af sæsonen.

Nanna Hinnerfeldt har fået en alvorlig knæskade, hvor hun har fået overrevet sit korsbånd. Det vestjyske mandskab var til træning i Ikast, hvor Nanna Hinnerfeldt i flere år har spillet ungdomshåndbold, og her blev den 20-årige stregspiller skadet i et solouheld.

"Jeg kunne tydeligt mærke, der var noget helt forkert i knæet. Nogle dage efter blev jeg scannet, og der viste det sig desværre, at det er galt med korsbåndet", siger Nanna Hinnerfeldt til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Ringkøbing Håndbold har fået en perfekt start i Danmarks næstbedste række, hvor det er blevet til fire sejre ud af lige så mange mulige.

Næste opgør for Jesper Holmris' tropper er den 20. oktober, hvor de på hjemmebane støder sammen med Sæby HK.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder