NFH kender allerede modstanderen fra preseason, og cheftræner Niels Agesen ved derfor, hvad der venter.
“De spiller med mod og masser af fart i en imponerende kombination,” siger Agesen til klubbens Facebook-side. Han betegner Metz som en “meget svær, men også fantastisk udfordring,”.
Nanna Hinnerfeldt fremhæver især franskmændenes kontraspil og målmandsspil.
“Metz har rigtig meget kvalitet, måske især i deres kontraangreb,”.
NFH-profilen understreger samtidig vigtigheden af at komme hurtigt hjem og være effektive i angrebet. Kampen spilles klokken 18.00 i Palais Omnisports Les Arènes og kan ses på TV3.




























