Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

NFH henter stortalent hos ligarival: Skriver treårig aftale

NFH fortsætter arbejdet med at bygge fremtidens trup med tilgangen af den talentfulde danske stregspiller.

Nykøbing Falster Håndboldklub har sikret sig stregspilleren Boline Laursen, der skifter fra Silkeborg-Voel til NFH fra sommeren 2027. Boline har skrevet under på en treårig kontrakt og bliver dermed NFH-spiller frem til sommeren 2030. Det skriver klubben på deres Facebook-side.

Boline har allerede markeret sig flot i den danske liga, og i NFH ser man et stort potentiale i stregspilleren, der både kommer med fysik, spilforståelse og store ambitioner.

Cheftræner Niels Agesen glæder sig over, at Boline bliver en del af NFH:

– Boline kommer med en rigtig god kombination af fysik og spilforståelse, som kun få danske stregspillere har. Hun har nogle kvaliteter, som gør hende utrolig spændende for os, siger Niels Agesen.

– Vi tror på, at Boline har potentialet til at nå rigtig langt. Hvis vi i vores miljø, med en kombination af struktur, krav og tillid, kan skubbe hende yderligere i den rigtige retning, tror vi på, at hun kan udvikle sig mod de bedste på sin position. Det bliver en spændende opgave, som vi glæder os meget til.

Boline Laursen udtaler følgende om skiftet:

– Jeg har haft en rigtig god dialog med Niels om klubbens sportslige ambitioner, og hvordan jeg passer ind i dem. Jeg føler mig tryg ved, at NFH er et sted, hvor der er plads til udvikling, samtidig med at man kæmper med om de sjove placeringer.

– NFH spiller noget fedt håndbold. Jeg kender flere af spillerne, og hele miljøet og fansene omkring klubben tiltaler mig rigtig meget.

– Jeg tror, at jeg på en god måde vil blive udfordret på nye områder gennem skiftet, og at det vil udvikle mig til en bedre håndboldspiller. Jeg har meget store ambitioner både personligt og for holdet, og det glæder jeg mig til at kæmpe for at opnå.

– Derudover glæder jeg mig rigtig meget til at få hjemmebane i Spar Nord Boxen, som er kendt for en fantastisk kulisse med masser af fans og tilskuere.

Boline Laursens treårige kontrakt med NFH træder i kraft fra sommeren 2027 og løber frem til sommeren 2030

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder