Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Nicolej Krickau kritiserer transfersystemet efter Johannes Golla-sag

Nicolej Krickau mener, at håndboldens transfersystem skal forbedres, efter Johannes Gollas ønske om et hurtigt exit fra MT Melsungen har sat gang i debatten.

Johannes Gollas ønske om at forlade MT Melsungen få måneder efter skiftet fra SG Flensburg-Handewitt har sat håndboldens transfersystem under pres.

Füchse Berlins danske cheftræner og sportslige leder Nicolej Krickau mener, at forløbet udstiller problemerne ved, at klubber og spillere indgår aftaler flere år før et klubskifte faktisk finder sted.

Golla ønsker at vende tilbage til Flensburg med henvisning til familiære årsager og hensynet til sit mentale helbred. Samtidig har Bundesliga-præsident Uwe Schwenker allerede åbnet for en diskussion om ændrede regler.

Krickau peger blandt andet på muligheden for at begrænse, hvor tidligt forhandlinger kan begynde. Over for handball-world skitserer han to mulige modeller:

“Hvordan regulerer man det? Hvordan sikrer vi, at alle hold spiller efter de samme regler? Man kunne forestille sig, at man i princippet først må forhandle et halvt år før kontraktudløb. Eller at parterne må indgå en forhåndsaftale, men at den først er juridisk bindende et år før skiftet.”

Håndbolden har tidligere haft en regel om, at forhandlinger først måtte begynde et halvt år før kontraktudløb, men den blev i praksis omgået.

Tidlige aftaler er siden blevet en fast del af transfermarkedet. Füchse Berlin har også selv benyttet modellen, blandt andet da klubben sikrede Mathias Gidsel et år før hans skifte og offentliggjorde Dika Mem halvandet år før hans kommende ankomst.

Kæmpe efterspil efter tysk anfører-drama: Vil hente inspiration fra fodboldens transfersystem
Bundesliga-præsident Uwe Schwenker har sat kontraktreglerne på dagsordenen og åbner for, at håndbolden kan kopiere dele af fodboldens transfersystem.

Brændende ønske om Flensburg-retur: Stjerne sætter ord på dyb krise
Johannes Golla brød selv tavsheden og forklarede, hvorfor situationen efter skiftet til Melsungen har fået ham til at søge en vej tilbage til Flensburg.

Flensburg-boss lukker døren for stjernes lyn-retur denne sæson
Flensburg-direktør Holger Glandorf har forholdt sig til et muligt comeback og gjort det klart, hvor klubben står omkring en transfer allerede i denne sæson.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder