Niels Agesen imponeret over ungt talent
Ligakvinderne fra Randers HK spillede i weekenden Ringkøbing-Skjern Elitecup.
Randers-mandskabet måtte i turneringen undvære fløjspillerne Camilla Degn og Maria Fisker, og det gav U18-spilleren Signe Schaar chancen for spilletid. Hun greb chancen, blandt andet med 8 scoringer i weekendens to kampe, og det får cheftræner Niels Agesen til at rose hende til skyerne.
Han udtaler til Randers Amtsavis:
"Hvis jeg alligevel skal fremhæve en enkelt spiller, så må det være Schaar. Efter så imponerende og stabile præstationer er det utrolig svært at forstå, at hun er førsteårs U18-spiller. Det er en spiller, vi skal og kan regne med i den kommende sæson, for hun kan sagtens være med og levere toppræstationer."
Maria Fisker rev i marts-måned det forreste korsbånd over, og hun forventes ikke kar før om nogle måneder. Hvornår Camilla Degn er klar, meldes intet om.
Randers HK endte i weekenden som nummer seks i Ringkøbing-Skjern Elitecup, idet de tabte kampen om 5.pladsen til Angolas landshold med 30 - 25.
[caption id="attachment_58393" align="aligncenter" width="300"]
