Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Niklas Landin og Lukas Nilsson skadet før Aalborgs Champions League-brag

Aalborg Håndbold må undvære Niklas Landin i op til to uger, mens Lukas Nilsson ventes ude i fire til seks uger med en lyskeskade.

Aalborg Håndbold er blevet ramt af to skader forud for onsdagens Champions League-opgør mod HC Zagreb.

Niklas Landin måtte syes efter weekendens 37-32-sejr over KIF Kolding. I kampens afsluttende minutter strejfede et skud målmandens finger under en redning og gav ham en dyb flænge.

Klubbens lægestab forventer, at Landin må sidde ude i op til to uger, mens såret heler.

“Der er aldrig noget godt tidspunkt at få en skade, og det er altid ærgerligt, når en spiller bliver skadet. Det gælder også i Niklas’ tilfælde, hvor vi dog glæder os over, at omfanget trods alt ikke er mere end et par uger. Samtidig har vi i Fabian Norsten en meget dygtig målmand, der utallige gange har vist sit høje niveau i både den hjemlige liga og Champions League, samt på det svenske landshold, så vi er ganske fortrøstningsfulde,” udtaler teammanager Martin Larsen, der tilføjer, at U19-målmand Mikkel Jæger supplerer Norsten i Landins fravær.

Lukas Nilsson står foran en længere pause. Svenskeren var netop vendt tilbage efter en lægskade, men en scanning mandag har vist en lyskeskade. Den ventes at holde ham ude i fire til seks uger.

Sander Sagosen er heller ikke klar til kamp endnu. Nordmanden gør fremskridt i sin genoptræning, men har fortsat et stykke vej tilbage, før han kan spille igen.

Massiv trængsel i bagkæden peger mod Aalborg-exit
Nilsson var netop vendt tilbage efter mere end tre måneders skadespause og leverede to mål og en assist, mens hans Aalborg-fremtid samtidig var til debat.

Niklas Landin efter CL-magtdemonstration: Havde noget at bevise
Landin stod få dage tidligere i centrum for Aalborgs 33-23-sejr i Zagreb og satte bagefter ord på holdets markante reaktion efter GOG-nederlaget.

Billetten til hovedrunden på spil: Aalborg-profil advarer
Thomas Arnoldsen slår fast, at Aalborg skal fastholde momentum i returopgøret mod Zagreb, hvor en sejr definitivt sikrer pladsen i hovedrunden.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder