Nordsjælland-træner: "Sønderjyske er et andet sted, end sidst vi mødtes"
Onsdag aften er der lagt op til en spændende duel i Skansen, når SønderjyskE tager imod Nordsjælland Håndbold.
Begge hold befinder sig lige uden for slutspillet i en ekstremt tæt Herreliga, hvor kun fem point adskiller nummer fire og 11 i tabellen.
Opskriften på en sejr er da også meget lignende den, holdet slog KIF Kolding med i sidste runde,
“Vi spillede langt hen ad vejen noget godt angrebsspil. Vi fik også dækket godt op og fik nogle redninger. Det gjorde, at vi fik løbet nogle flere kontraer, og vi fik slået hullet i 2. halvleg”, udtaler Nordsjælland-assistenttræner Christoffer Zinck til klubbens hjemmeside, og tilføjer om onsdagens modstander,
“Sønderjyske er et andet sted, end sidst vi mødtes. Nicolaj Jørgensen tager ganske vist meget opmærksomhed med sin mange mål, men Sønderjyske er meget mere end det.".
Zinck fremhæver blandt andre Gabriel Setterblom, Magnus Frederiksen og August Wiger som nøglespillere for hjemmeholdet.