Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Norsk landstræner maner til besindighed efter finalebillet

Norges landstræner Ole Gustav Gjekstad erkender over for eurohandball.com, at 27-23-sejren over Ungarn bød på for mange fejl i optakten til EM.

Norge spillede sig lørdag i finalen ved EHF Euro Cup Final Four i Bukarest med en sejr på 27-23 over Ungarn, hvilket samtidig markerede nordmændenes 19. sejr i træk i turneringen.

Selvom anfører Henny Reistad gik forrest med 11 scoringer, og holdet førte 17-13 ved pausen, måtte de forsvarende mestre kæmpe hårdt mod et ungarsk mandskab, der i anden halvleg åd sig helt op på 16-17.

I et interview med eurohandball.com slår landstræner Ole Gustav Gjekstad fast, at der fortsat er elementer, der skal rettes til forud for den kommende EM-slutrunde:

“Ungarn har nogle individuelt stærke spillere, som er virkelig svære at stoppe. Og det var bestemt ikke en perfekt eller fantastisk kamp fra vores side, da vi lavede for mange fejl. Men det overraskede mig ikke, for jeg ved, hvor vi står i øjeblikket. Vi spillede ikke helt så hurtigt og med så mange kontraangreb, men det samme så vi ved VM sidste år. Vi ved, at vi kan stole på vores etablerede angrebsspil.”

Norge møder vinderen af opgøret mellem Rumænien og Danmark i søndagens finale.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder