Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Odense-profil: Gensyn bliver udskudt med hjerteklub

Louise Burgaard står foran sit første comeback i Metz som Odense-spiller. Den danske højreback glæder sig til gensynet, men understreger, at følelserne må vente til efter kampen.

Louise Burgaard vender søndag tilbage til Metz, hvor hun tidligere havde stor succes, men denne gang som modstander.

Odense står foran en svær Champions League-opgave mod de forsvarende mestre, der topper gruppen med 11 point og fortsat er ubesejrede i turneringen. Odense har fem point efter seks kampe.

“Det bliver sjovt at være tilbage i Metz for første gang, siden jeg spillede der, og jeg har mange venner i Metz. Men i de 60 minutter på banen er vi fjender,” siger Burgaard. Louise Burgaard spillede sin bedste klubhåndbold i Metz fra 2019-2024, genetablerede sig på landsholdet – cementerede sig som førstevalg – og hentede medaljer for Danmark, franske mesteskaber, pokaltitler og Final4-medaljer.

Det glædelige gensyn må dog vente med hjerteveninderne som danske Kristina Jørgensen, Chloé Valentini, Lucie Granier, Laura Schneider – og trænerduoen Emmanuelle Mayonadde, Ekaterina Andyrushina samt den meget karismatiske direktør Thierry Weissman – til efter kampen!

Burgaard peger på, at Odense skal løfte niveauet efter midtugekampen. Forsvaret skal stå stærkt, afslutningerne skal være skarpere, og angrebsspillet skal have tilstrækkeligt flow til at forhindre Metz i at komme afsted i deres farlige kontrafase.

Dermed venter både et følelsesladet gensyn og en af sæsonens hidtil sværeste opgaver for Burgaard og Odense.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder