Officielt: Verdensstjerne forlader storhold – Er Odense Håndbold næste destination?
Det blev officielt tirsdag, at stjernespilleren Anna Vyakhireva forlader Brest Bretagne Handball efter denne sæson.
Det meddeler den franske storklub på deres Facebook-side, hvor den 30-årige højreback dog understreger, at hun fortsat er fuldt fokuseret på de mål, holdet har sat for sæsonen.
“Jeg vil gerne fortælle jer, at jeg har besluttet at forlade klubben ved sæsonens afslutning. Det har været en meget svær beslutning, og mit næste eventyr vil finde sted i en anden klub. Men arbejdet er endnu ikke slut: Jeg er fuldt fokuseret på de mål, vi har sat os. Lad os gøre denne sæson helt enestående!" udtaler Anna Vyakhireva .
Pilen peger dermed i høj grad mod Odense Håndbold, hvor flere kilder har rapporteret om forhandlinger mellem parterne.
Spændende, spændende!