Den danske træner har ført det norske mandskab til otte sejre og en uafgjort i de seneste ni ligakampe. Senest blev det til en imponerende 29-22-sejr på udebane over Storhamar, som inden opgøret havde vundet 27 ligakampe i træk.
Dermed indtager Fredrikstad aktuelt andenpladsen i den norske liga – lige efter Larvik HK.
Efter halvandet år i klubben begynder danskerens filosofi for alvor at slå igennem, og som ifølge ham selv ikke adskiller sig synderligt fra tiden i dansk håndbold
“Der er ikke den store forskel på, hvordan jeg arbejder i Danmark og Norge. Min filosofi er den samme, og det er den, jeg har forsøgt at indføre i Fredrikstad gennem den seneste halvanden sæson. Jeg er meget glad for den måde, pigerne spiller og træner på,” fortæller Eriksen i et interview med Norsk Topphåndball.




























