Palmar før Aalborg-opgør: "En vigtig kamp i forhold til pointene i tabellen"
Lørdag eftermiddag danner Sparekassen Danmark Arena ramme om en spændende duel mellem to af ligaens tophold, når Aalborg Håndbold og Fredericia HK tørner sammen.
De danske mestre fra Aalborg indtager i øjeblikket andenpladsen med 25 point, mens Fredericia ligger på tredjepladsen med 21 point.
Kampen bliver derfor afgørende i jagten på vigtige point i toppen af Herreligaen inden en snarlig julepause,
Kasper Palmar er tilbage i Fredericia-truppen efter en længere skadespause, og ser frem til udfordringen mod Aalborg.
Til klubbens hjemmeside udtaler svenskeren:
“Jeg forventer selvfølgelig en hård kamp, fordi de har et stærkt hold. Det er en vigtig kamp i forhold til pointene i tabellen, som vi gerne vil vinde. Vi er godt forberedte og fokuserede, og jeg ser ingen grund til, at vi ikke skulle tage sejren.”
Kampen fløjtes i gang lørdag kl. 16.00