Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Programmet for Flensburg-Handewitts sommer er på plads

Bundesligasæsonen er slut og spillerne holder ferie, inden nogle af dem starter forberedelserne til OL inden længe. SG Flensburg-Handewitt har sendt sine spillere på ferie med et sommerprogram, der kan sikre at de er klar til sæsonopstart og første spillerunde i starten af september.

I Flensborg Avis skriver de, at de Flensburg-spillere, der ikke skal med til OL, skal møde ind d. 21. juli, så de kan komme igang. Nicolej Krickau og Co. har også to testkampe planlagt mod danske SønderjyskE og VfL Lübeck-Schwartau. Disse kampe spilles d. 2. og 8. august, hvor der også vil være god plads til at få testet nogle af de helt unge talenter af. 

Efter OL vil Flensburg deltage i Jacob Cement Cup i Lübeck, hvor også - blandt andre - GOG og SønderjyskE deltager. Og herfra er det så videre på træningslejr i Nordhorn. Efter træningslejren deltager Flensburg-Handewitt i Nordhorns egen turnering i slutningen af august, hvor også Montpellier HB og FC Barcelona deltager.

Der er altså kort tid til ferie - især for de spillere, der deltager i OL, men der er også meget der skal nås inden Bundesligaen igen fløjtes igang. Til gengæld skal SG Flensburg-Handewitt ikke bruge så meget energi på at spille en ny trup sammen, da det indtil videre kun er danske Niclas Kirkeløkke, der er tilføjet til truppen.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER