Paris Saint-Germain vil angiveligt forsøge at hente Juri Knorr væk fra Aalborg Håndbold et år før kontraktudløb.
Ifølge BILD arbejder den franske storklub på at købe den 26-årige tyske playmaker fri allerede i sommeren 2027. Knorr har ellers kontrakt med Aalborg frem til sommeren 2028.
Der tales om en overgangssum på mindst 250.000 euro, hvilket svarer til knap 1,9 millioner kroner. Juri Knorr ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere rygterne.
Paris Saint-Germain har allerede sikret sig Knorrs tyske landsholdskollega Renars Uscins fra 2027, mens den spanske træner Roberto Parrondo ligeledes skal til Paris fra sommeren 2027.
Et muligt tidligt farvel til Knorr falder sammen med flere markante rygter omkring Aalborgs fremtidige bagkæde. Nordjyderne sættes i forbindelse med THW Kiels Elias Ellefsen á Skipagøtu og et muligt gensyn med SC Magdeburg-profilen Felix Claar.
Samtidig meldes SC Magdeburg i forhandlinger med GOG’s Óli Mittún. Ifølge oplysningerne har den færøske profil en frikøbsklausul i sin GOG-kontrakt, som kan åbne for et betalt skifte i sommeren 2028.
Sættes i forbindelse med Aalborg: Stjerneskud åbner op om fremtiden
Felix Claar rygtes mod et Aalborg-comeback, mens Elias Ellefsen á Skipagøtu har sat ord på sin uafklarede fremtid i THW Kiel.
Aalborg-profil med syv mål og seks assists i Champions League-drama
Juri Knorr scorede syv gange, da Aalborg og PSG spillede 33-33 i et Champions League-drama, der først blev afgjort på kampens sidste aktion.
Mister stjerner til Aalborg og PSG: Bundesliga-boss ser kæmpe fordel i udlandseventyr
HBL-præsident Uwe Schwenker ser en gevinst i, at Juri Knorr og Renars Uscins har valgt henholdsvis Aalborg og PSG frem for Bundesligaen.




























