Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Reistad får stor hæder – kommende Odense-profil også på årets hold

Henny Reistad fra Team Esbjerg er valgt til EHF’s Team of the Season, mens kommende Odense-målvogter Johanna Bundsen også er med på årets hold.

Henny Reistad er igen blandt Europas allerbedste.

EHF har offentliggjort kvindernes Team of the Season for 2025/26, og her er Team Esbjerg-stjernen valgt som sæsonens bedste playmaker.

Kåringen er en del af EHF Excellence Awards, hvor fans, spillere, trænere og medier hver vægter 25 procent i afstemningen.

Champions League-vinderne fra Metz dominerer holdet med fire spillere. En af dem er Johanna Bundsen, der er kåret som sæsonens bedste målvogter, inden hun nu skifter til Odense Håndbold.

Györ har tre spillere med på årets hold, mens Reistad er Team Esbjergs eneste repræsentant.

Årets hold hos kvinderne 2025/26:

Målvogter: Johanna Bundsen, Metz Handball
Venstre fløj: Chloé Valentini, Metz Handball
Venstre back: Bruna de Paula, Györi Audi ETO KC
Playmaker: Henny Reistad, Team Esbjerg
Højre back: Dione Housheer, Györi Audi ETO KC
Højre fløj: Lucie Granier, Metz Handball
Stregspiller: Sarah Bouktit, Metz Handball
Forsvarsspiller: Kelly Dulfer, Györi Audi ETO KC

EHF udpeger senere sæsonens MVP blandt spillerne på årets hold. Vinderen bliver offentliggjort ved lodtrækningen til Champions League-gruppespillet fredag den 26. juni.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder