Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Reistad kunne tage flot rekord i Champions League pligtsejr!

Henny Reistad skrev sig ind i Team Esbjergs Champions League-historie, da hun scorede klubbens mål nummer 4.000 i turneringen. Milepælen kom under sejren på 37-31 i Ljubljana.

Henny Reistad stod for en særlig scoring, da Team Esbjerg lørdag vandt 37-31 på udebane i Ljubljana.

Ved stillingen 30-19 kom den norske verdensstjerne på tavlen og bragte Esbjerg foran 31-19.

Det var ikke bare endnu et mål fra Reistad.

Scoringen var nemlig Team Esbjergs Champions League-mål nummer 4.000, og dermed blev det passende nok en af klubbens største profiler gennem de senere år, der stod for jubilæumsmålet.

EHF Champions League markerede også milepælen efter scoringen med ordene: “Who else?”

Team Esbjerg havde på det tidspunkt kampen fuldstændig under kontrol og var foran med 12 mål. Ljubljana fik reduceret forskellen i den sidste del af opgøret, men vestjyderne kunne alligevel rejse hjem med en sikker sejr på 37-31.

For Reistad blev aftenen dermed både endnu en Champions League-sejr og en lille plads i Team Esbjergs europæiske historiebog.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder