Henny Reistad er i gang med sin sjette sæson i Team Esbjerg, men spørgsmålet om hendes fremtid fylder mere og mere.
Den norske verdensstjernes kontrakt udløber i sommeren 2027, og den 27-årige fortæller til norske TV 2, at hun aktuelt er midt i en privat proces omkring det næste skridt i karrieren.
En afgørelse kan samtidig være lige om hjørnet.
“Det kan godt være, at det gør det,” svarer Reistad på spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning kommer snart. – Henny Reistad til TV 2 Norge.
Reistad lægger især vægt på muligheden for fortsat udvikling, når hun vurderer fremtiden. Hun kender mulighederne i Esbjerg, men understreger, at motivation og lyst kommer til at spille en afgørende rolle. Samtidig bliver spørgsmål om belastning og bredde i truppens topniveau også en afgørende faktor for hende.
I Team Esbjerg er man i fuld gang med forlængelserne – senest kom forlængelse med Tabea Schmid, Katarina Filter og Mia Emmenegger på plads.
Sportsligt har hun fået en ekstrem start på sæsonen. Efter fire ligakampe står hun med 32 mål, mens hun har scoret 30 gange i de første tre Champions League-kampe.
Hun har allerede vundet Champions League med Vipers samt VM-, EM- og OL-guld med Norge. Det store trofæ, der fortsat mangler fra tiden i Team Esbjerg, er Champions League.
Nu kan en af international håndbolds største transferbeslutninger snart være på vej.




























