Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Rhein-Neckar Löwen under pres efter Melsungen-exit: Maik Machulla efterlyser vendepunkt

Rhein-Neckar Löwen har blot fire point efter fem Bundesliga-kampe og røg samtidig ud af pokalen efter endnu et sent kollaps mod MT Melsungen.

Rhein-Neckar Löwen har fået en vanskelig start på sæsonen, og tirsdagens pokalexit mod MT Melsungen føjede endnu en skuffelse til rækken.

Maik Machullas mandskab tabte 33-35 efter forlænget spilletid, selv om Löwen sad på en føring på tre mål med blot fem minutter tilbage af den ordinære kamp.

Det var endnu et eksempel på et mønster, der har præget sæsonstarten. Rhein-Neckar Löwen har flere gange haft gode udgangspositioner i slutfasen, men har manglet kynismen til at lukke kampene.

Mod Melsungen blev problemerne blandt andet understreget af tre brændte straffekast.

Cheftræner Maik Machulla lagde efter kampen ikke skjul på frustrationen og sagde til tv-stationen SWR:

“Det irriterer os alle. Kun gennem en succesoplevelse kan holdet frigøre sig fra denne vanskelige situation.”

Også målmand og anfører David Späth pegede efter kampen på manglende koldblodighed i de afgørende situationer.

Presset er samtidig vokset omkring Machulla. Den 49-årige overtog i foråret også det overordnede sportslige ansvar, da Uwe Gensheimer uventet forlod den sportslige ledelse.

Efter fem Bundesliga-kampe står Rhein-Neckar Löwen med fire point, mens holdet nu også er ude af DHB-Pokalen.

Muligheden for en hurtig reaktion kommer allerede lørdag. Her venter endnu et opgør mod netop MT Melsungen – denne gang i Bundesligaen.

Fra fyret i Aalborg til vild dobbeltmagt i Bundesligaen
Maik Machulla sidder både som cheftræner og sportsligt ansvarlig i Rhein-Neckar Löwen, men klubben har allerede aftalt, hvordan den usædvanlige konstruktion skal vurderes.

Rhein-Neckar Löwens 21-årige premierestime brudt af Hannover-Burgdorf
Löwen havde skabt sig et komfortabelt forspring efter pausen, men endnu en dramatisk slutfase endte med at koste klubben en historisk Bundesliga-serie.

Saugstrup fælder hård dom efter Magdeburg-kollaps
Melsungen kom ind til pokalbraget med selvtillid efter at have straffet et fejlplaget Magdeburg-hold, hvilket fik Magnus Saugstrup til at levere en kontant reaktion.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder