Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Rocker talenttruppen: Profiler forfremmes – tre nye kometnavne banker på hos Helle Thomsen

: DanskHåndbold udtager tre nye navne til kvindernes udviklingstrup, mens Clara Bang og Nanna Hinnerfeldt rykker op i 28-mandstruppen.

DanskHåndbold har foretaget ændringer i kvindernes udviklingstrup forud for den kommende landsholdssæson. Målvogter Thilde Ladegaard Skov (GOG), bagspiller Victoria Mørk (Ikast) og højreback Julie Groth Persson (HØJ) er alle nye ansigter i truppen, der fungerer som rugekasse for fremtidens A-landsholdsspillere.

Formålet med truppen er at tilbyde ekstra sparring og ressourcer i tæt samarbejde med Team Danmark til spillere, der vurderes at have potentiale til at bære en rolle på Håndboldkvinderne.

Ansvarlig for udviklingstruppen, Tina Bøttzau, lægger vægt på det langsigtede perspektiv:

“Udviklingstruppen er en langsigtet investering i nogle spillere, som vi vurderer, har potentiale til på sigt at blive etablerede landsholdsspillere. Vi kan sammen med Team Danmark give dem adgang til nogle ekstra ressourcer og noget sparring, som kan understøtte den gode udvikling, der allerede foregår hver eneste dag ude i klubberne,” forklarer Tina Bøttzau i en meddelelse fra DanskHåndbold.

Udskiftningen sker samtidig med, at Clara Bang og Nanna Hinnerfeldt forlader udviklingstruppen for at tage næste skridt ind i den officielle 28-mandstrup. Derudover glider Ikast-spilleren Karen Klokker ud af truppen.

“Vi vil gerne hjælpe spillerne på vej mod det niveau, hvor de forhåbentlig kan få en afgørende rolle på landsholdet. Derfor er det selvfølgelig også positivt, når spillere tager skridtet videre. Men talentudvikling går ikke efter en fast opskrift, og det er vigtigt at understrege, at udviklingstruppen ikke er en garanti for at komme på landsholdet,” understreger Bøttzau.

Den samlede udviklingstrup pr. september 2026:

  • Målvogtere: Andrea Nørklit (NFH), Thilde Ladegaard Skov (GOG)
  • Venstre fløj: Emilie Ytting (København Håndbold)
  • Højrehåndede bagspillere: Cecilie Bjerre (NFH), Signe Bang (HØJ), Victoria Mørk (Ikast)
  • Venstrehåndede bagspillere: Julie Groth Persson (HØJ)
  • Stregspillere: Boline Laursen (Silkeborg-Voel)

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder