Rygte: Tidligere Esbjerg-stjerne følger med Jesper Jensen til Ungarn
Stregspilleren rygtes væk fra CSM București – kan være på vej til FTC
Den norske stregspiller Vilde Ingstad kan være på vej væk fra CSM București efter denne sæson.
Ifølge Instagramsiden womenshandball har hun informeret klubben om, at hun ikke ønsker at forlænge sin kontrakt, men dette er endnu ikke officielt bekræftet.
Samtidig rygtes det, at Ingstad kan fortsætte karrieren i ungarske FTC-Rail Cargo Hungaria, hvor hun potentielt kan blive genforenet med sin tidligere træner i Team Esbjerg, Jesper Jensen.
Ingstad spillede under Jensen i den vestjyske klub fra 2016 til 2023.