Der var gået knap to år, siden Sandra Toft senest havde stået på banen i en landskamp, men da tonerne til “Der er et yndigt land” lød inden lørdagens semifinale mod Rumænien, var den lange ventetid endelig forbi.
Den rutinerede målvogter var tilbage blandt holdkammeraterne og stod igen med det danske flag på brystet efter en periode, hvor graviditet og skader havde holdt hende væk fra landsholdet.
Det blev et følelsesladet øjeblik, og Toft kunne ikke holde tårerne tilbage under nationalsangen. For håndboldekspert Lars Rasmussen fortalte reaktionen meget om, hvad det betyder for hende igen at kunne repræsentere Danmark.
– Det fortæller jo alt. Man kan se på Sandra, hvor meget det betyder for hende at spille for Danmark. Når man har været væk så længe, været igennem en graviditet og skader og måske haft de øjeblikke, hvor landsholdet har føltes langt væk, så kan jeg godt forstå, at følelserne vælter frem, siger Lars Rasmussen til HBOLD.dk.
Tofts seneste landskamp inden comebacket var den 15. december 2024, hvor Danmark mødte Norge i EM-finalen.
Siden har hun været væk fra landsholdet, og Rasmussen mener, at fraværet meget vel kan have gjort følelsen af at trække den danske trøje over hovedet endnu stærkere.
– Hun har aldrig lagt skjul på, hvor stolt hun er over at repræsentere Danmark, og jeg tror næsten, at den følelse kan vokse, når man får det taget væk i en længere periode. Pludselig står man der igen, hører nationalsangen og ved, hvad man har været igennem for at komme tilbage. Selvfølgelig rammer det hende.
Comebacket handler dog om mere end følelser. Med Toft tilbage får Danmark også en spiller, der gennem en lang karriere har stået på nogle af de største scener i international håndbold.
Til daglig spiller hun for ungarske Györ, hvor presset og forventningen om at kæmpe med om de største titler er en naturlig del af hverdagen.
– Danmark får ikke bare en dygtig målmand tilbage. De får en spiller, der ved præcis, hvordan det føles, når presset er størst. Sandra har stået i finaler, hun har spillet de største Champions League-kampe, og hun har oplevet både enorme sejre og store skuffelser. Den erfaring kan man ikke træne sig til, siger Rasmussen.
Den erfaring kan samtidig blive værdifuld for de øvrige spillere, også når Toft ikke selv står mellem stængerne.
– Hun har en ro og en erfaring, som smitter af på dem omkring hende. Når en kamp begynder at brænde, har hun prøvet det før. For de yngre spillere er det guld værd at have sådan en person i truppen.
Lørdag var der dog et øjeblik, hvor snakken om taktik, redningsprocenter og hierarkiet på målmandsposten blev skubbet i baggrunden. Efter knap to års fravær stod Sandra Toft igen sammen med sine danske holdkammerater og hørte nationalsangen blive spillet.
Så kom tårerne.
– Jeg synes, det var et enormt stærkt øjeblik. Bag alle medaljerne, Champions League-kampene og de mange landskampe står der stadig et menneske, som er dybt berørt over at få lov til at repræsentere sit land. Det viste bare, hvor meget hun har savnet det her, siger Lars Rasmussen.
Efter knap to års fravær er Sandra Toft dermed tilbage på landsholdet. Og reaktionen under nationalsangen efterlod ingen tvivl om, hvor meget det betyder for den rutinerede keeper igen at være en del af det danske fællesskab.
