Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Sandra Toft med offensiv udmelding: - Du kender godt svaret

Man skal kende Sandra Toft enormt dårligt, hvis man ikke ved, hvad vil hun svare til spørgsmålet om, hvad hun drømmer om at få med hjem i bagagen fra de olympiske lege i Paris. 

SCANDIC CPH STRANDPARK (AMAGER, EUROPAMESTER.DK): Sandra Tofts helt store landsholdsdrøm går i opfyldelse om præcis én uge, når det danske kvindelandshold træder ind på den olympiske håndboldscene. 

For første gang i 12 år og for første gang med Sandra Toft på holdkortet spiller Danmark en olympisk håndboldkamp. 

Vi har sendt Sandra Toft i drømmeland for en kort bemærkning og bedt hende om at svare på, hvad hun egentlig drømmer om til OL? 

- Jeg tror godt, du kender svaret sådan lige umiddelbart, siger Sandra Toft til Europamester.dk med et smil på læben og udfolder:

- Jeg drømmer jo om at vinde den guldmedalje. 

- Det er der ikke så mange, der tør at sige højt!

- Nå.

- Det er mere noget med, ”vi skal ind at gøre det godt” …

- Ja, vi skal gøre det godt, men JEG drømmer om, at vi skal vinde den guldmedalje snart.

- Hvorfor tror du, at der ikke er så mange, der tør at sige guld højt?

- Det ved jeg ikke. Vi har lidt en ting … når man snakker her, så er det, at vi som hold har ambitioner, men jeg kan godt have mine egne drømme, og det er en drøm at vinde guld.

- Hvor stort vil OL-guld være?

- Det vil slå alt.

- Også Champions League-guld?

- Jaerh … Ja måske lidt, selvom Champions League-guld lige nu er rigtig højt. 

- Jeg føler, at vi er ret gode til at møde ind, og så finder vi ret hurtigt hen på det, vi gør her med rytmer. Samtidig ved man, at OL er noget andet end normalt. Der er skruet mere op for intensiteten, og folk går mere til den fysisk, slutter Sandra Toft.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER