Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Sarah Iversen afslører sårbart møde med landstræneren: - Hang mig langt ud af halsen

Hvad tænker du om OL? Hvordan reagerer du, hvis du bliver udtaget til OL? Hvad vil det betyde for dig, hvis du og din søster bliver udtaget til OL? Hvordan reagerer du, hvis du ikke bliver udtaget til OL?

SCANDIC CPH STRANDPARK (AMAGER, EUROPAMESTER.DK): Det var spørgsmål akkurat som disse, som Ikast-stregspiller Sarah Iversen mødte - konstant og hele tiden: Som optakt til en knald eller fald-kamp i Champions League, før, under og efter diverse landsholdssamlinger og sågar efter xx sejr på udebane over Ajax torsdag aften.

Og på et tidspunkt fik den rutineret stregprofil simpelthen nok af spørgsmål om OL, der lå og ventede både et halvt år, en-to-tre-fire og fem måneder ude i fremtiden. 

Spørgsmålene hang den karismatiske landsholdsspiller ud af halsen, og det betød, at hun blev nødt til at få luftet sine tanker, frustrationer og følelser overfor landstræner Jesper Jensen en landsholdssamling i april: Der var noget, hun skulle ud med: 

- Jeg var på det tidspunkt inde i en periode, hvor jeg leverede godt for klubben. Jeg var kommet godt igennem mesterskabet uden at døje af håndboldtræthed. Jeg døjede ikke med skader. Jeg kunne mærke under samlingen, da jeg kom op på mit hotelværelse, at jeg havde OL helt oppe i halsen. Frygten for at misse OL som i 2019 tog sindssygt hårdt. Jeg skrev til Jesper og spurgte, om han havde fem minutter til en snak. Og det havde jeg. Det var svært ikke at tabe ansigt, og jeg er typen, der ikke vil vise alt for mange følelser, men jeg kunne mærke, at jeg havde det så højt oppe, at det bare skulle ud, siger Sarah Iversen til Europamester.dk og uddyber:

- Jeg har brug for, at han bare skal lytte. Jeg fortæller ham, at jeg synes, det er hårdt at være i. Jo flere gange jeg blev spurgt om OL til interviews rundt omkring, jo mere fylder det. Man prøver at være cool og minde sig selv om, at det er en del af præmissen. Sådan er gamet. Det er naturligt, at der bliver spurgt. Jeg fik en god snak med Jesper, hvor jeg spurgte ham, om der var noget, jeg kunne nå at gøre eller rette op på, så jeg kunne lægge flere æg i kurven? 

- ”Det var der ikke”, synes han. Jeg havde gjort det godt, og det gjaldt om at prøve at holde mig skadefri og køre på. Jeg fik ikke så meget at forholde mig til. Men det er heller ikke sådan, at jeg gik ud derfra og tænkte ”jeg mangler det og det og det”. Jeg fik ro på og fik at vide, at der ikke var noget, jeg skulle vise ham. Dérfra kunne jeg trække vejret igen.

Spørgsmålene hobede sig op for diverse medier: Og Sarah Iversen er en håndboldspiller, der giver noget af sig selv og ikke er bange for at sige sine ærlige meninger - både det når går godt og omvendt. Hun kalder en spade for en spade og har igennem hele processen op til OL-udtagelsen været hudløs ærlig om, hvordan hun havde det med netop OL: 

- Jeg har hele tiden tænkt, at OL er det største af det største. Kvindelandsholdet i håndbold er endelig med. Selvfølgelig er det guf at spørge om. Men jo mere man selv prøver at ligge det væk, jo mere bliver man spurgt. Eksempelvis efter en kamp i Bavnehøj, hvor vi lige har mødt Ajax, så er det måske ikke lige OL, man har langt fremme, men så tænker man, at OL jo er lige om lidt, og så kommer det hele tiden igen. 

- Det har ligesom holdt mig til ilden. Det har været okay. Jeg skal nok sige, hvis der er noget, jeg ikke ønsker at svare på, men selvfølgelig har det fyldt. Det var rart at få det ud overfor Jesper og sige, hvordan jeg havde det. Derfra kunne jeg trække vejret ordentlige igen. 

- Da jeg fik opkaldet om, at jeg skulle med til OL blev jeg stolt, glad og lykkelig et kort sekund. Jeg tror, jeg havde forestillet mig, at jeg ville blive fuldstændig sindssyg og bare råbe. Jeg var helt rolig. Skuldrene sænkede sig for alvor. Det har været ulideligt at vente. I sidste ende var det ikke engang op til en selv. Man er bare en brik i det samlede spil. Jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne, og så måtte det bare briste eller bære. Jeg fandt ro i, at jeg ikke kunne gøre mere. Så jeg blev bare glad for, at alle de timer, jeg har lagt i det, viste sig at være det hele værd, slutter Sarah Iversen.

Sarah Iversen ser frem mod sin sjette slutrunde med kvindelandsholdet.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER