Presse:
Tirsdag aften sendte TV 2 Sporten et kort indslag fra det danske Herre U19 landsholds knusende VM kvartfinale sejr over Norge, og når de danske drenge onsdag aften løber på banen for at møde Spanien i semifinalen, vil stationen fra Kvægtorvet i Odense igen være på spil, idet man sender kampen direkte på TV 2 Play.
Det er gratis at logge sig på, og det spændende opgør bliver kommenteret af så kompetente folk som Flemming Toft og Bent Nyegaard.
Skulle Danmark vinde aftenens semifinale, vil TV 2 også være på pletten, når der fredag klokken 17.00 spilles VM-finale.
I givet fald på ”rigtigt” TV, idet kampen så vil blive direkte transmitteret på TV 2 Zulu.




























