Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Silkeborg-Voel henter ligaprofiler hos konkurrenterne

Både Ida Kaysen og Mette Brandt er på plads i Silkeborg-Voel fra den kommende sæson.

Silkeborg-Voel KFUM forstærker truppen med ligaens bedste assistspiller samt et målvogtertalent, som kan gå hele vejen. Det oplyser klubben på deres Facebook-side.

Silkeborg-Voel har på kort tid mistet Andrea West Bendtsen med en alvorlig knæskade, en af ligaens bedste målvogterprofiler og tidligere svenske landsholdsspiller Filippa Idehn samt nu også sidste års ligatopscorer Mai Kragballe, der er ude grundet graviditet.

Direktør Jakob Andreasen udtaler herom:

“Jeg er meget tilfreds med, at vi på så kort tid kan finde så stærke erstatninger. Vi får nu endnu flere dygtige spillere til rådighed og kan samtidig give både Andrea, Filippa og Mai den fornødne tid til at komme trygt tilbage på håndboldbanen efter deres skader og graviditet.

Samtidig udtrykker direktøren stor tilfredshed med, at Tommy Jensen fra Bechmann Eftf. igen står klar til at hjælpe klubben. At vi i dag kan præsentere to nye spillere til truppen og samtidig præsentere en ny co-hovedpartner, er en fantastisk dag for Silkeborg-Voel KFUM.

Vi har på få år løftet vores samarbejde med vores hovedsponsor JYSK og Lars Larsen Group. Derudover har vi nu fået både Jyske Bank og nu også Bechmann Eftf. med som co-hovedpartner, hvilket jeg er helt enormt stolt af.”

𝐌𝐞𝐭𝐭𝐞 𝐁𝐫𝐚𝐧𝐝𝐭

Mette Brandt har lavet en 2-årig aftale. Mette er efterhånden en erfaren ligaspiller og har nogle spidskompetencer, som kan give os nye muligheder i vores angrebsspil.

Mette er nemlig ligaens bedste assistspiller med ikke mindre end 136 målgivende afleveringer, og sammen med Boline Laursen og Alberte Simonsen kan hun blive en meget vigtig spiller i at få vores stregspillere endnu mere med i spillet.

𝐈𝐝𝐚 𝐊𝐚𝐲𝐬𝐞𝐧

Ida Kaysen var udråbt til det helt store målvogtertalent i dansk håndbold for få år tilbage. Hun lavede en 3-årig kontrakt i Viborg HK, men fik ophævet kontrakten efter ét år og drog videre til Bjerringbro HK for mere spilletid.

Da de rykkede ned, gik det hurtigt, og Silkeborg-Voel sikrede sig en etårig aftale med den unge målvogter. Ida har spillet 50 kampe for det danske U-landshold.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder