Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Skade i landsholdslejren: Metz-profil sendt hjem med brækket fod

Lylou Borg har brækket foden under den første træning med det franske landshold og er ude i de kommende uger. Det er et markant tilbageslag for Metz, hvor det 20-årige stortalent har fået en stadig større rolle.

Metz har fået en særdeles dårlig nyhed under den aktuelle landsholdspause.

Lylou Borg brækkede foden allerede under den første træning i den franske landsholdslejr og vil være ude i de kommende uger. Det oplyser hendes klub Metz.

Skaden rammer på et tidspunkt, hvor Borg for alvor har etableret sig som en vigtig del af det franske storholds bagkæde.

Sidste sæson blev hun ved EHF Excellence Awards kåret til årets unge talent i Champions League, og hun var samtidig med til at vinde turneringen med Metz. Hun fik også debut på det franske A-landshold og leverede flere opsigtsvækkende præstationer i løbet af sæsonen.

Blandt andet viste hun et enormt niveau mod Team Esbjerg, hvor hendes kombination af overblik, ro og duelstyrke voldte danskerne store problemer.

Borgs største styrke er måske netop hendes evne til at kontrollere spillet trods den unge alder. Hun spiller med en bemærkelsesværdig coolness, ser afleveringerne tidligt og producerer mange assists, samtidig med at hun både kan gå direkte i duellerne og true med sit skud.

I denne sæson har hun fået endnu flere minutter hos Metz, og det har været med til at gøre franskmændenes angreb bredere og mindre afhængigt af enkelte profiler.

Det har været særligt interessant efter Kristina Jørgensens tilbagevenden til Metz. Mange kunne på forhånd have forventet, at danskeren straks ville glide direkte tilbage i sin tidligere, meget centrale rolle, men Borgs udvikling har betydet, at Metz i højere grad har kunnet fordele ansvar og minutter på flere spillere.

Nu bliver den udvikling sat på pause i en periode.

Hvor længe Borg præcist vil være ude, er endnu ikke fastlagt, men Metz melder, at hun som minimum må sidde ude de kommende uger.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder